Venner

Vi elsker vores seje samarbejdspartnere og leverandører som gør det muligt for os at levere en unik og bæredygtig street food oplevelse fra vores Food Truck på Fanø. Mød dem her.

Fanø Bryghus

Fanø Bryghus er vores “partner in crime” og sammen med dem skaber vi rammerne om en moderne Street Food Restaurant. Vi leverer maden, de leverer drikkevarerne. Bestil din mad fra vores food truck og nyd den på Fanø Bryghus inde eller udendørs areal til en kold øl elller andet lækkert fra deres bar.

Læs mere om Fanø Bryghus her.

Enghavegård Osteri og Gårdbutik

Enghavegård er en af de leverandører vi er allermest stolte af. Gården og osteriet som ligger ved Ho Bugt i Nationalpark Vadehavet drives med passion af ægteparret Martin og Lone. Fra deres egen produktion skaber nogle af de absolute bedste økologiske oste og røgvarer i landet, lavet på deres egen bestand af økologiske velfærdsgrise. Deres varer er at finde på nogle af de bedste restauranter i vadehavsområdet og nu også i vores foodtruck på Fanø.

Læs mere om Enghavegård her.

Fanø Angus og Merino

Fanø Angus og Merino levere høj kvalitets Angus og lammekød fra egne kreaturer. Som et led i den økologiske og miljøvenlige tankegang sætter de en stor ære i at bruge dyrene til naturpleje, hvorfor alle dyr går ude i Fanøs natur. Vi er stolte af at have Fanø Angus og Merino som leverandør, og bruger deres lækre økologiske kød i mange af retterne i vores food truck.

Læs mere om Fanø Angus og Merino her.

Varde ådal lam

Varde Ådal Lam er familiedrevet økologisk landbrug i verdensklasse. Med eget slagteri tilknyttet gården, og de fantastiske omgivelser omkring Varde Å, finder man næppe dyr med bedre vilkår nogle steder i landet. De leverer deres leverer deres anerkendte velfærdskød til nogle af landets Michelin restauranter, og også ofte til vores ydmyge food truck når vi skal bruge bl.a. fjerkræ og gris i højeste kvalitet.

Læs mere om Varde Ådal Lam her.

Fanø laks

Fanø Laks er kendte i hele landet for deres sublime koldrøgede laks, som har vundet adskillige priser og anses som noget af det bedste laks der kan findes. Den lille familiedrevne virksomhed leverer deres kvalitetsprodukter til adskillige restauranter på Fanø og naturligvis også til vores food truck.

Læs mere om Fanø Laks her.

Mel fra forum

Mel fra Forum er et lille mølleri og mikrobageri mellem Varde og Esbjerg, som drives af ægteparret Vibeke og Michael. De maler mel af gamle kornsorter, som de selv dyrker, og deres mel er
100% økologisk og biodynamisk.

Vi bruger, når det er muligt, deres mel i vores eget bagværk, og har brugt deres lækre friskbagte brød i forskellige sammenhænge.

Læs mere om Mel Fra Forum her.